Frederiksberg Rotary Klub er en af de ældste af sin slags i Danmark.

 

Vi er et professionelt netværk af ledere, erhvervsdrivende, politisk engagerede og en bred vifte af andre professioner. Vi er i dag 80 medlemmer i klubben på Frederiksberg, og så har Rotary ca. 1,2 millioner medlemmer i 200 lande – som alle kan blive dit netværk. Netværket har ingen grænser!

Udvikling af de unges kulturperspektiv

 

Et af Rotarys traditionsrige programmer er Ungdomsudveksling. Hvert år sendes ambitiøse, håbefulde og eventyrlystne unge ud på deres livs oplevelse hos en familie i et andet land, hvor de møder nye kulturer. Internationalt er det et af flagskibene i Rotarys historie. Hvert år sender Rotary Danmark godt 200 unge afsted til udlandet – og der er ca. 7.500 unge i udveksling internationalt

Stop polio/ End polio

 

I kampen for liv og muligheder, er Stop Polio Rotarys største engagement på verdensplan. Siden 1985 har Rotary aktivt støttet og arbejdet sammen med UNICEF og WHO om vacciner og hjælp til nogle af de mest udsatte områder. Selvom vi i store dele af verden i dag betragter Polio som værende udryddet, så er det Frederiksberg fortsat et af de helt store indsatsområder – og arbejdet stopper næppe før Polio er helt fjernet. Godt 4 mia. US dollars er der doneret til arbejdet fra Rotarys klubber på verdensplan. Flere organisationer fortsætter med at støtte projektet økonomisk bl.a. Bill og Melinda Gates Foundation.

Lokalt erhvervsfokus

 

Rotary er har ikke kun fokus på det internationale, men støtter i høj grad også lokalt. Siden 2014 har “Årets iværksætter” og “Årets ildsjæl” skabt fokus på erhvervsfremmende kultur på Frederiksberg. Rotary står bl.a bag etableringen af et netværk til støtte for iværksættere og ildsjæle på Frederiksberg. Det er et netværk, som er veletableret i det danske erhvervsliv med mange kontakter og ikke mindst erfaring, der kommer nye virksomheder og foreninger til gode.


Fordele som medlem af
Rotary Frederiksberg

Globalt professionelt netværk

 

Som medlem i Frederiksberg Rotary Klub, har du adgang til (måske) verdens største netværk af profesionelle. Bare i Danmark kommer du med i fællesskabet af godt 11.000 kvinder og mænd – og ca. 1.2 mio. på verdensplan – som alle har det tilfælles, at de vil inspirere og gøre en forskel

Mere forretning i din virksomhed

 

Fordi mange af medlemmerne i Rotary er ledere og erhvervsdrivende, får du adgang til et helt særlig lag af beslutningstagere gennem dine lokale kammerater og det verdensomspændende netværk.

Viden og reflektion

 

Alle klubber afholder løbende foredrag med gæster fra erhvervslivet, den politiske scene og ildsjæle. Du vil opleve et omstændigt og spændende foredragskatalog. Husk, du som medlem frit kan besøge alle Rotarys klubber – både i indland og udland.

Gør en forskel

Rotary har globale mærkesager, men også lokale projekter, der er drevet af de enkelte klubber. På Frederiksberg kan du deltage i projekter og tage initiativ til nye med et lokalt fokus, herunder arrangementer som vores årlige juledag for børn og enlige mødre. Hvis du brænder for at gøre en forskel i det lokale, vil du opleve kammerater i klubben, der deler dit engagement.

Vil du være med?

Kom deltag i et af vores åbne arrangementer, hvor du kan mødes med medlemmerne, prøve hvordan det er at være medlem og få svar på dine spørgsmål. Vi afholder løbene åbne arrangementer.  

Find dem her

FIND OS PÅ